Niels Düring Pedersen
Partner
Fremhævet erfaring
Bestyrelsesformand
2021-i dag
Konsulent, coach & bestyrelsesarbejde
2024-i dag
Global Executive Vice President
2006-2024
Division CEO (Dudek Plast/Duma)
1996-2005
Statsautoriseret revisor
1988-1995
Kompetencer
Ledelses- og organisationsudvikling, opkøb og integration, turn-around, produktionsoptimering, samt forretningsudvikling.
Brancher
Plast & plast produktion, emballage, pharmaceutisk industri og life science
Fritidsinteresser
Familie, løb, bøger og rejser
Geografisk virke
Europa, Brasilien, Argentina, USA, Japan, Indien og Kina.
Executive profil
Niels Düring Pedersen har gennem 28 år, først hos Superfos og siden hos Gerresheimer, beskæftiget sig med ledelse og forretningsudvikling, turn-around, internationalisering, virksomhedsopkøb og -integration, samt produktion med fokus på optimering, kvalificering og automatisering indenfor plast, plast emballage, samt den farmaceutiske industri.
Niels er uddannet statsautoriseret revisor, og arbejdede som partner for AP Revisorerne fra 1988-1995.
I 1996 blev han direktør og medejer af den familieejede virksomhed Dudek Plast A/S. Gennem sin indtræden i Dudek Plast fik han et indgående kendskab til plastproduktion, kvalitets- og miljøstyring, produktudvikling, samt styring og ledelse af en produktionsvirksomhed.
I 1999 solgtes Dudek Plast A/S til Superfos, og Niels overtog ansvaret for Superfos Pharma Pack, med det mål at gøre divisionen til den ledende leverandør af emballage til medicin i tabletform. Sammen med ledelsen udviklede Niels en fokuseret vækststrategi, som i de følgende 5 år blev eksekveret. Dette skete bl.a. gennem opkøb, frasalg og in-sourcing, optimering, automatisering og strømlining af produktionen, stærk og offensiv markedsorientering, samt ved konstant udvikling af nye produkter og services. Divisionens mål blev nået, og gennem de 5 år voksede denne ved organisk vækst 10 % år for år, samtidig med at bundlinjen voksede med det dobbelte.
Ved udgangen af 2005 solgte Superfos Pharma Pack-divisionen til Gerresheimer. Gerresheimer havde på daværende tidspunkt alene fokus på farmaceutisk emballage produceret i glas. Med salget fik Niels ansvaret for udviklingen af Gerresheimers plastemballage-afdeling til den farmaceutiske industri og fortsatte med dette frem til 2024.
Niels har således arbejdet med organisation- og ledelsesudvikling og igennem sit virke forestået fabriksflytninger og -lukninger; optimering og effektiviseringer, kvalitetssikring, miljø og compliance; produktudvikling og udvikling af services til dækning af kundernes behov; opkøb af virksomheder i Europa, Brasilien, Argentina, Indien og USA, samt etablering af nye fabrikker i både Spanien, Brasilien, Kina og Indien. Med denne udvikling og 11 fabrikker i Europa, USA, Sydamerika og Asien blev Gerresheimer’ plastemballage-afdeling en af verdens ledende producenter af emballage til den farmaceutiske industri.
Endvidere har Niels været involveret i forskellige selskabers bestyrelser, og er i dag gennem Camech Consulting aktiv som konsulent og advisor for flere mindre og mellemstore virksomheder med fokus på organisationsudvikling, generationsskifte, virksomhedsopkøb og general forretningsudvikling.